Rød litauisk ko — købe eller sælge

Rasens historie: Den røde litauiske ko (dens navn på litauisk "Lietuvos žalieji", som mærkeligt nok oversættes til "litauiske grønne") er en unik dobbeltnyttet race, værdsat både for sin mælkeproduktion og kødets kvalitet. Avlen af racen startede i begyndelsen af det 20. århundrede i Litauen. Denne proces var lang og bestod af flere faser, der havde til formål at forbedre kvaliteten af dyrene. Først blev lokale litauiske køer brugt. Avlerne arbejdede på at forbedre forholdene for deres opbevaring og fodring, hvilket havde en positiv indvirkning på dyrenes sundhed. Derefter blev der udført udvælgelse og krydsning med forskellige racer, hvilket gjorde det muligt at øge mælkeproduktionen. Blandt de anvendte racer var Ayrshire, Angeln, Hollandsk, Dansk Rød, Schweizisk Brun og Shorthorn. Avlen var rettet mod at forbedre dyrenes mælkeproduktion. Som et resultat af disse bestræbelser blev der dannet en ny race med udtalte mælkeegenskaber. Racen fik officielt anerkendelse i 1951, og i 1924 blev den litauiske forening for forbedring af racen grundlagt. Siden da er forbedringsprogrammet fortsat, herunder metoder til renracet avl og krydsning med Dansk Rød og Angeln racer for at forbedre fedtindholdet i mælken. Eksteriør: De røde litauiske køer er mellemstore dyr med forskellige nuancer af rød pels. Deres klove er mørke, og hornene peger fremad. Vægten af køerne varierer fra 470 til 520 kg. Den gennemsnitlige højde i manken er omkring 126 cm. Brystomfanget hos disse dyr er 188 cm, og brystdybden er 69 cm. Køernes bygning er karakteriseret ved en lang krop, og brystkassen er dyb og lang. Deres lemmer er af medium længde. Yveret er af medium størrelse, dybt, med cylindrisk formede patter. Hos tyre kan levende vægt nå op på 750 kg. Tyrene har en mere massiv bygning sammenlignet med køerne, som det også ses hos mange andre racer. Opbevaringsforhold: Selvom de røde litauiske køer har god udholdenhed og kan tilpasse sig forskellige klimatiske forhold, bør de dog have gode opbevaringsforhold for at opnå de bedste produktionsresultater. Om vinteren har dyrene brug for et tørt, varmt rum med god ventilation. Dette hjælper med at undgå sygdomme og opretholder deres sundhed i de kolde måneder.